Foto: Bente Krog, Naturcenter Tønnisgaard.
Foto: Bente Krog, Naturcenter Tønnisgaard.

Natur og landskab

Rømø er med sine ca. 130 km2 Danmarks 10. største ø. Havskabt og gennem flere århundreder har vind, vejr og hav dannet denne naturperle midt i Vadehavet. Til at begynde
med var Rømø kun en sandbanke, men øen er stille og roligt vokset op af havet. Mod vest aflejredes sand og mod øst dannedes marskland. Den dag i dag kan man stadig iagttage, hvordan øen vokser. På Rømø finder man næsten alle naturtyper på et meget lille område. Det er altså ikke kun muligt at se utroligt mange hav- og vadefugle, men også engfugle, sangfugle og gæs – hele året rundt. Ikke desto mindre kan man opleve natravnen i Kirkeby plantage!


Internationale beskyttelsesområder

Store dele af Rømø er udpeget indenfor Natura2000. For Rømøs vedkommende er det både habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, der alle er med til at beskytte
den biologiske mangfoldighed i vores natur. Desuden ejes en stor del af arealet på Rømø
af staten. Dette gælder blandt andet klitheden og øens 3 plantager. De statsejede arealer
forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen (SNS) som lokalt kan kontaktes ved Lindet Statsskovdistrikt, tlf. 74 82 61 05.

Desuden er der af Skov- og Naturstyrelsen udgivet en folder om Rømø – Vandreture nr. 77, der med fordel kan anbefales. Ture i det åbne land Med guider fra naturcenter Tønnisgård kan man komme med på ikke bare fugleture, men også få udvidet sin viden inden for alt, der
har med historie, kultur og natur at gøre. Året igennem arrangeres der ture ud i Rømøs smukke natur på flere sprog. Man kan se centrets program på www.tonnisgaard.dk eller henvende sig til centret på tlf. 74 75 52 57.